Danskhed

Foranlediget af en kommentar fra Susi Hyldgaard med et link til en video med hendes nye single, DetDansk, blev jeg inspireret til at skrive lidt om danskhed.

Hendes CD “Dansk” udkommer den 21. september og lyder til at handle om det at være dansk og dansker. Jeg glæder mig til at høre de andre numre fra CD’en.

Her i valgkampen har jeg indtil et vist punkt været glad for, at partiet Dansk Folkeforførelse, har kunnet holdes nede med hensyn til, at få deres version af danskhed bragt ind i debatterne. Da det viste sig, at først Venstre undsagde DF som regeringspartner i en eventuel fremtidig blå regering, dernæst at De Konservative decideret sagde samarbejdet op, måtte Fru Kjærsgaard alligvel “trække udlændingekortet” og få debatterne trukket ned i sølet og til at handle om danskhed og alt det andet sørgelige, som de prædiker.

Se blot på de decideret perfide valgvideo’er, som der har lagt på YouTube og andre steder, hvor de har kunnet komme af sted med det. Jeg nægter at vise dem her på min blog, da jeg får det dårligt at selv at se dem. Den ene er deres video optaget i Vollsmose, hvor en indvandrer overfalder en gammel dame. Den anden er deres officielle valgvideo, som til kaste-op-grænsen antyder at DF står for definitionen af danskhed. Her er der virkelig tale om misbrug af Dannebrog, så det basker. Du må selv gå på YouTube, hvis du vil se dem, jeg vil ikke nedlade mig til at vise dem her.

Desværre virker det som om, at de fastholder deres fanskare i Danmark og dermed også antallet af mandater i det fremtidige Folketing. Fru Kjærsgaard og hendes militaristiske kombatander har for nogle dage siden indset, at blå blok sandsynligvis taber, og har lagt billet ind på et samarbejde med rød blok. Fru Kjærsgaard har decideret udtalt at hun er en “sand socialdemokrat” – det håber jeg trods alt at andre sande socialdemokrater kan indse, er rent valgflæsk. Hun bryder sig bare ikke om tanken, at stå uden for indflydelse.

I den ophedede valgkamp kan jeg kun se én person, som tør stå ved sine meninger og ikke gemmer sandhederne bag valgretorik – Margrethe Vestager. Jeg stemmer på hende. Læs mere om De Radikale.

Min støtte til danskheden er Susi Hyldgaards sang: DetDansk

Tags:

Leave a Reply