Jeg har nok ikke fortalt jer alle, at jeg har været en tur i Tyrkiet tidligere på året. Det er såmænd ikke fordi det var en hemmelighed.
I Alanya er der altså ret varmt allerede i maj, skulle jeg hilse og sige. Så nogel gange må man altså finde på noget andet at lave, end at sidde og slikke solskin ved poolen. Jeg og et par veninder fik så den gode ide, at tage med på en af udflugterne til et tyrkisk hamam, som jeg jo aldrig har prøvet før. Men det bliver ikke sidste gang.
For kun godt 200 kroner får man en udsøgt behandling. Først i spabad, så i sauna, derpå i dampbad og så i koldtvandsbassin og tilbage i dampbad med dufte. Men selve hamam’en er, det at blive skrubbet med en hamphandske efter alle disse forbehandlinger, som har gjort huden godt mør. Hamphandsken sliber alle de døde hudceller af og måske også et par nye.
Derefter ligger man og slapper af på en stor varm stenplatform (som sikkert hedder et eller andet med hamam…). Efter et stykke tid kommer en ny dame ind og på forunderlig vis får hun en masse blødt cremet skum ud af et stykke klæde og man bliver sæbet ind og vasket af fra top til tå. Det var bare dejligt. Så i bad og blive skyllet af.
Til slut får man en vidunderlig oliemassage, hvor musklerne bliver masseret godt igennem og huden bliver mættet af lækker massageolie.
Jeg har i lang tid søgt efter et sted i Danmark, hvor man kunne få samme behandling og nu har jeg fundet det. Relax Spa og Hamam i Slagelse. Så nu skal jeg og mine kære veninder lige en tur til Slagelse og genopfriske ferieturen til Tyrkiet. Jeg vender tilbage med en anmeldelse – god weekend til alle
Og så lige en trailer fra den nye film, I:DA, som jeg absolut skal ind og se: