Tak for fødselsdagsgaverne

Jeg har netop haft fødselsdag og vil lige benytte lejligheden til at takke for alle gaverne.

Jeg har fået en masse gode gave fra venner og veninder. Jeg fik stort set alle mine gaveønsker opfyldt. Måske kan nogle af gaverne give jer inspiration til, hvad I selv skal give jeres egne gode veninder.

Jeg fik bl.a. et gavekort til wellness, som jeg har tænkt mig at bruge til at forkæle mig selv med en omgang chokolademassage. Tænk at kunne komme hjem og dufte af chokolade. Det er der ihvertfald én, som vil sætte pris på ;-)

Og så fik jeg mit allerstørste ønske opfyldt. En flybillet til Grønland, som jeg har ønsket mig meget længe. Jeg har altid ønsket at besøge alle landsdele i Danmark, og har nået de fleste inkl. alle de vigtigste seværdigheder. Jeg kommer nu endelig til Grønland, og mangler vel så kun at besøge Færøerne.

Men der var også mange gaver med smart tøj, et par gode bøger, og et lille citrontræ til min nye terrasse. Tillykke til alle andre der har fødselsdag i disse dejlige (næsten) sommerdage. Jeg nyder det bare og håber også at I gør det.

Leave a Reply